Du står måske og overvejer, hvilken skole du bør sende dit barn til? Det valg er blevet sværere, særligt fordi folkeskoler presses økonomisk. Et for hurtigt valg kan have livslang betydning for dit barn. Du erindrer sikkert en sag eller flere – om fysisk og psykisk vold på en dansk folkeskole, hvilket kan bekymre enhver forælder. Du ved måske også, at der kommer flere friskoler og privatskoler; men hvem er det, som optages på de skoler, og hvem bliver tilbage på landets folkeskoler?
Det tyder altså på, at en voksende ulighed allerede skabes i grundskolen. Ja, vi forlod den gamle realskole i 1975 for at skabe lighed, men det er bare ikke virkeligheden i dette århundrede, godt 50 år senere. Drømmen om talentfulde arbejderbørn var lige vilkår med det rige borgerskab, er nu illusion. Ritt Bjerregaard gjorde det godt, men andre undervisningsministre ville det anderledes. Slemt er det gået med næsten alt velfærd, siden Lars Løkke begyndte at bruge ordet ”kernevelfærd” i 2015. Kernen er begyndt at smuldre. Kast blot et blik på forsvaret, ældreplejen, børnehaver, landets sygehuse, skattevæsenet – og ja, folkeskolen. Flere er dysfunktionelle i en eller anden grad. Jeg tror ikke, vi kan give de trænge økonomiske rammebetingelser hele skylden. Men måske folkeskolen – det er vel den, som skal lære befolkningen at begå sig i velfærds-Danmark. Vel at mærke på begge sider af sagen. Hvorfor er det blevet så svært at være velfærdsmedarbejder?
Vil det ikke være tragisk, hvis dit barn allerede er på et B-hold? Selv har jeg betalt for to børn igennem hele deres skoletid. Jeg turde ikke andet, selvom det kostede nogle ferier og andet igennem årene. Børnene er stadig ordblinde, men jeg er overbevist om, at jeg reddede en vis dannelse og selvværd, som dagligdagen i en folkeskole nok havde modarbejdet.
Der findes en del offentlig statistik, som kan være med til at tegne et simpelt billede af den lokale skole. Bemærk ordet ”simpelt”, for det er alt for forsimplet. Tør du stole på simpel statistik? Tag f.eks. elevtrivselsundersøgelser. Sådanne undersøgelser har mange elever allerede sagt ”nej” til, inden de begynder at svare. De dygtigste af eleverne er færdige med at svare, inden deres underviser har forklaret spørgerammen. Eleverne gider ikke flere undersøgelser eller tests. Du kan sikkert regne ud, hvordan særligt ordblinde og børn med specielle behov må tænke. De får sådan set bare bekræftet, at de ikke høres og ses. For hvad gør disse undersøgelser for dem?
Det bedste råd, jeg kan give dig, hvis du står over for et valg af skole for dit barn, er følgende: Find et par forældre, som er upartiske, og som ærligt tør udtale sig om den skole, deres egne børn går på. Det skal være forældre, der ikke har en interesse i dit valg, altså ikke en, som deltager i skolens bestyrelsesarbejde eller støtteforeningen. Tit kan det være en nabo med børn, som er lidt ældre. Brug dit netværk og tilbyd kaffe og kage, og bring samtalen ind på skolerne i nærheden.
Dernæst vil jeg spørge mig selv, hvilke børnehaver der ”føder” ind til skolens 0. klasse. Det du skal spørge dig selv om, er, hvordan børnene i disse børnehaver har det til dagligt. Er det en stor institution, eller kunne du være så heldig, at den er lille, hvor normeringen er god? Kommer børnene tit på ture i skoven eller naturen – selvom det ikke hedder en skovbørnehave? Har du kendskab til, om pædagogerne er passionerede, eller ser du dem mere som en stor ”kaffeklub”? Indsaml alt, hvad du kan finde ud af fra dit netværk.
Kære læser, du har sikkert bemærket, at jeg ikke har forholdt mig til skolereformen i 2014 og tiltag, der har været derefter – fx hele inklusionsdebatten. Det handler om dig og dit barn – og ikke om de ord, som skal få os til at glemme virkeligheden, vi ser. Jeg håber, du kan finde økonomi til en god friskole eller privatskole til dine børn.